Sådan overholder du kravene til en hjemmearbejdsplads
Det kan være nødvendigt at arbejde hjemmefra engang imellem. Men kender du reglerne for en hjemmearbejdsplads?
Læsetid: 3 min.
Hvad er reglerne for en hjemmearbejdsplads?
Arbejder du hjemmefra mere end to dage om ugen, skal din arbejdsgiver sikre sig, at hjemmekontoret lever op til reglerne for indretning.
Det siger de nye regler for hjemmearbejdspladsen, der trådte i kraft d. 30. april 2022.
De nye krav til arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen er, at kravene til skærmarbejde først træder i kræft, når du arbejder mere en to dage hjemmefra - før gjaldt reglerne allerede, når man arbejdede mere end én dag hjemmefra. Det betyder, at hjemmearbejdspladsen i dag er undtaget for det særlige krav til skærmarbejde, hvis medarbejderen arbejder to eller færre dage hjemmefra. Det er en lempelse, der gør det lettere for både arbejdsgiver og -tager at arbejde hjemmefra.
Kravene gælder kun, hvis man regelmæssigt arbejder hjemmefra mere end to dage om ugen. Det skal vurderes på baggrund af gennemsnittet set over en måned - og ikke fra uge til uge.
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige både på arbejdsplads og derhjemme hos den enkelte medarbejder.
Du kan læse mere om reglerne for hjemmearbejdsplads på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Få kontormøbler på bruttolønsordning
Hvis man som virksomhed vil sørge for at holde produktiviteten helt i top, så er gode arbejdsforhold i hjemmet en afgørende forudsætning. I de fleste tilfælde kan det være dyrt at anskaffe sig en komplet hjemmearbejdsplads, men kontormøbler på bruttolønsordningen åbner op for helt nye muligheder for at anskaffe sig en hjemmearbejdsplads helt billigt.
Der er mange fordele ved at vælge en bruttolønsordning. Du kan anskaffe dig nye kontormøbler til din hjemmearbejdsplads helt skattefrit.
Du som arbejdsgiver vil ikke få direkte udgifter ved bruttolønsordningen men en mindre likviditetsforskydning.
Vi har samlet alt information i en brochure om bruttolønsordning med priseksempler, så du nemt og hurtigt kan komme i gang.
NYT: Der er kommet en lempelse i skatteloven, hvilket betyder gør det nemmere at købe kontormøbler på bruttolønsordning hos Kontormøbler.dk. Læs mere om det her.
Hvordan skal en hjemmearbejdsplads indrettes?
Der skal være nogle basisting på plads såsom en computer, telefon, internet, adgang til databaser, rengskabssystem eller anden infrastruktur.
Der stilles også krav til dine kontormøbler, selvom du arbejder hjemmefra. Det er afgørende, at du indretter dit hjemmekontor ergonomisk rigtigt af hensyn til både din fysik og produktivitet. Hvor meget får du lavet, hvis du ligger i sofaen med bærbaren? Hvor ondt i ryggen har du efter en lang arbejdsdag, hvor du har siddet på en spisebordsstol i flere timer?
Krav til arbejdsbord
Arbejdsbordet skal være tilstrækkeligt bredt og dybt til at opnå en fleksibel opstilling af skærm, tastetur og andet tilbehør. Jo større din skærm er, desto større afstand skal der være mellem dine øjne og skærm. Bordet skal også kunne passe i højden til dig. Her anbefaler vi højdejusterbare borde, så har du også altid muligheden for at variere din arbejdsstilling i løbet af arbejdsdagen.
Variation og bevægelse er nøglen til gode arbejdsstillinger
Krav til arbejdsstol
Din arbejdsstol skal være stabil og justerbar. Stolen skal kunne indstilles i højden og sædet, så den passer til dig og dine behov. En god ergonomisk kontorstol skal give dig mulighed for at variere sædehældningen, sædedybden og ryglæn uafhængigt af hinanden. Bemærk, hvis du låner en andens kontorstol, så skal du indstille stolen rigtigt. Den nuværende indstilling på stolen passer nødvendigvis ikke med dit behov, og derfor vil stolen ikke kunne støtte dig optimalt i de timer, du bruger den.
Har du en ergonomisk kontorstol, så er det meget vigtigt, at du får stolen indstillet rigtigt. Forkert indstilling af arbejdstolen giver smerter i nakke, skuldre og ryg. Vi anbefaler som udgangspunkt at man læser brugsanvisningen på kontorstolen for, at lære den godt at kende. Dernæst kan du starte med at indstille sædehøjden, så begge fødder er placeret fladt på gulvet og armene kan hvile på bordet eller på kontorstolens armlæn.
Læs også: Sådan indstiller du kontorstolen rigtigt
Belysning
Belysning er også vigtigt. Dårlig belysning kan medføre hovedpine og irritere øjnene. Dermed kan det påvirke din produktivitet og helbred negativt. Ved vedvarende læsning, skal der være en arbejdslampe til rådighed, der kan give 500 lux. Har du mulighed for at sidde ved vinduet og få noget dagslys, vil vi anbefale dig til enhver tid at gøre dette. Vær opmærksom på, at din computerskærm ikke må placeres sådan, så du har ryggen vendt mod vinduet. Det kan nemlig giver reflekser og spejlinger i skærmen.
Bærbar PC
Når der arbejdes over 2 timer dagligt dagligt og sammenlagt ca. en dag pr. arbejdsuge, så skal der anvendes eksternt tastatur og mus. De kan f. eks. være når du arbejder tre gange om ugen derhjemme med en bærbar i to timer pr. dag.
Find alt det du mangler til din hjemmearbejdsplads
Det er vigtigt at have ergonomiske kontormøbler til hjemmearbejdspladsen, hvis man har meget stillesiddende arbejde. Vi har et stort udvalg af hæve sænkeborde, kontorstole, bordlamper og meget mere til hjemmearbejdspladsen, der lever op til kravene for arbejdsmiljø. Der er lige nu hurtig levering på mange af dem.
Vores bedste produkter til hjemmearbejdspladsen