Dansk luksus-kontorstol Til kontoret, mødet eller hjemmet Vælg hjul til hårde eller bløde gulve
Magnus Olesen udvikler og producerer møbler af høj kvalitet i samarbejde med tidens førende designere og arkitekter. Resultatet er funktionelt, æstetisk og unikt design, der er med til at fremhæve og løfte de rum, det er en del af – uanset om det er mindre indretninger eller store konceptuelle arkitektktur- og designløsninger.
Magnus Olesen tror på det danske håndværk og har produceret møbler i Danmark siden 1937. De er stolte af at kunne bevare deres danske fabrik og opretholde arbejdspladser lokalt i Nordjylland, hvor træ, andre råvarer og halvfabrikata omdannes til stole og borde.
Magnus Olesen har altid været fokuseret på høj kvalitet og lang levetid af produkterne. I dag er det fortsat deres kerneværdi sammen med deres mission om at skabe bæredygtige møbler. I det sidste årti har de øget deres bestræbelser på cirkulær økonomi og bæredygtighed. I dag kan størstedelen af deres produkter nemt skilles ad og upcycles for at forlænge produktets livscyklus.
Det er en integreret del af deres virksomhed løbende at stræbe efter at udvikle de bedste miljøløsninger, uden at gå på kompromis med det gode design. Deres lokale produktion i Danmark giver de optimale forudsætninger for også fremover at fortsætte med at udvikle de mest bæredygtige møbler.
Produktionen er baseret på bæredygtige materialer. Siden 2016 har Magnus Olesen været FSC-certificeret. Deres miljøvalg gælder ikke kun deres træ, men også andre materialer i produktionen. De arbejder f.eks. med trivalent krom som er miljøcertificeret.