Historie
- Detaljer
KontorMøbler A/S (Tidligere navn: Dencon Center) åbnede i nye lokaler på den historiske dato 11/11/11 kl. 11.11. Her sprang champagnepropperne, og den nydesignede webshop åbnede for besøgende.
Samtidig blev det nye showroom i Risskov i Aarhus indviet. Det fremstår som et af Danmarks flotteste butikker med kontormøbler. Siden da har vi haft et bragende success,
hvor vi er blevet tildelt 6 Gazellepriser 6 år i træk og udvidet med flere showrooms i hhv. Herning og København.
Virksomheden tilbyder kontormøbler og kontorindretning til offentlige og erhvervsvirksomheder. Ved at udvælge de bedste samarbejdspartnere, kan vi tilbyde kontorindretning og kvalitetsmøbler
til konkurrencedygtige priser til hurtig levering. Vi er 100% danskejet, samarbejder med mange danske producenter og anvender danske transportører.
Historien bag KontorMøbler.dk
Tilbage i 2008 da Torben Møller stiftede virksomheden, sagde han sit faste og trygge fuldtidsjob op hos Dencon, fordi han så en uforløst potentiale i møbelbranchen.
Der manglede en stærk og brugervenlig webshop, der kunne forhandle bl.a. hæve sænkeborde, kantinemøbler og reoler i flere varianter. På trods af finanskrisen,
så formåede Torben imod alle odds at opbygge en succesfuld forretning op fra bunden.
"Jeg startede de første 10 år af mit professionelle arbejdsliv i fotobranchen, men med det digitale indtog havde branchen det hårdt, og jeg var usikker på dens fremtid.
Samtidig har jeg altid været vild med design og indretning, så at fortsætte i møbelbranchen virkede helt naturligt. Jeg har været alt fra forhandlerkonsulent til butiksbestyrer,
hvorfra jeg fik et godt indblik i møbelbranchen og mod på at tænke stort", udtaler Torben Møller.
Vi var de første i møbelbranchen der gik online
I møbelbranchen har det altid været kompliceret at sælge sine varer, fordi der er så mange kombinationsmuligheder. Derfor var det vigtigt, at tænke ud af boksen.
Vi var de første i branchen, der turde at gå all in på digitaliseringen. Det har været en udfordrende og lang rejse, der krævede en del forsøg, en masse brugertest
og ikke mindst hårdt arbejde. Men kigger vi tilbage på oplevelsen, har det været det værd. Det lykkedes os, at opbygge en succesfuld forretning fra bunden af.
Vi var de første, der lancerede en billedkonfigurator, så vores kunder selv kunne sammensætte deres hæve sænkeborde og andre kontormøbler nemt og hurtigt på vores webshop døgnet rundt.
Filosofien bag Kontormøbler.dk var og er stadig, at det skal være nemt, enkelt og billigt at skræddersy sine egne kontormøbler efter behov og ønsker.
Man skal ikke læse en masse tekst og retsningslinjer for, hvad der kan lade sig gøre og bekymre sig om skjulte ekstra omkostninger. Vores priser og kommunikation er transparente.
Det helt enkelt: Det du ser - er det du får
Vores første webshop hed DenconCenter.dk, og derfor kender mange os under dette navn. Vores virksomhed hedder hedder i dag Kontormøbler A/S.
Vi er stadig de samme passioneret møbelentuastister, som står klar til at hjælpe dig med alt fra at finde den helt rigtige kontorstol til indretning af kontor,
der kan skabe en positiv forandring og øge arbejdsglæden på arbejdspladsen.
Tidslinje
2008: Dencon Center blev stiftet
2009: Dencon Center webshop lanceres
2011: Åbning af Aarhus showroom og ny webshop lanceres under Kontormøbler.dk
2013: 1. Gazellepris
2014: 2. Gazellepris
2015: 3. Gazellepris og åbning af København showroom
2016: 4. Gazellepris
2017: 5. Gazellepris
2018: 6. Gazellepris
2019: Åbning af Herning og Aalborg showroom
Vi har samlet de bedste producenter under ét tag
Med flere års erfaring indenfor møbelbranchen og feedback fra vores kunder, udvælger vi få men til gengæld de bedste producenter på markedet, hvor kvalitet og pris
går op i en højere enhed. Desuden har vi også en række kriterier, som vores samarbejdspartnere skal opfylde før, vi vil indgå et samarbejde med dem.
Det er vigtigt for os, at vores kunder får den allerbedste oplevelse hos os. Vi har et tæt samarbejde med vores nuværende samarbejdspartnere, hvor vi løbende sikrer,
at vores leverandører kan leve op til vores kunders krav og ønsker.
Her kan du se udvalgte samarbejdspartnere, som vi efterhånden har samarbejdet med i flere år:
Dencon
ConSet
Four Design
Magnus Olesen
Skipper Furniture
ege tæpper
Lintex
Luceplan
Pedrali
Vi har fokus på bæredygtighed
KontorMøbler.dk er en ansvarlig virksomhed. Når vi udvælger vores samarbejdspartnere, stiller vi en række krav til dem, bl.a. bæredygtighed og certificeringer.
De fleste af vores leverandører har en ISO14001 certificering, hvor de arbejder med de samme værdier som os. Vi ønsker at passe godt på vores jordklode,
så de næste generationer efter os også kan få glæde af den.
Læs også: Bæredygtige kontormøbler
Vores sortiment består af kvalitesmøbler, som kan holde i rigtig mange år. Mange af vores kontormøbler har 5 og 10 års garanti.
Når du investerer i nye kontormøbler hos os, kan du være sikker på, at de lever op til de relevante lovkrav.
Vi byder dig velkommen hos Kontormøbler.dk.
De bedste hilsner,
Torben Møller, Direktør.