- Detaljer
Book et gratis og uforpligtende møde med en indretningskonsulent
Vi ved, at der kan være mange beslutninger, der skal tages undervejs i et indretningsprojekt og det hurtigt kan blive for kompleks, dyrt og tidskrævende.
Men det behøver det nødvendigvis ikke at være. Vi vil gerne gøre det nemt og inspirerende for din virksomhed at få indrettet jeres lokaler.
Tag en uforpligtende snak med en af vores erfarne indretningskonsulenter og kom i mål med jeres indretningsprojekt.
Få inspiration i en af vores showrooms
Vi har to showrooms i Danmark. Her har du mulighed for at booke et indretningsmøde med en af vores dygtige indretningskonsulenter på Sjælland eller Jylland, hvor mødet enten kan foregå i en af vores fysiske showrooms, hos din virksomhed eller som et onlinemøde. Det er helt op til dig, hvordan du vil have at mødet skal foregå. Vores showrooms ligger i følgende byer:
I vores showroom kan du spadsere rundt i inspirerende omgivelser og opleve mange af vores møbler fra hjemmesiden. Hvis du ønsker at få skræddersyet en møbelløsning med en bestemt farve polstring eller materiale, så har vi også en række prøver liggende i vores showrooms. Her kan vores indretningskonsulenter give dig det fulde overblik over alle de muligheder og alternativer, der er. Ikke en virksomhed er ens med deres indretning, og derfor har vi også fokus på at vores udvalg skal være bredt men stadig have fokus på kvaliteteten til konkurrencedygtige priser.
Hvorfor vælge Kontormøbler.dk?
Udgangspunktet for alle vores indretningsløsninger er at gøre det nemt og enkelt for virksomheder, at få realiseret deres drømme og ønsker til at opnå en inspirerende kontorindretning. Det gør vi gennem en stærk digital tilgang. Her kan vi tilbyde følgende:
- et bredt udvalg af kvalitetsmøbler til konkurrencedygtige priser
- nem mulighed for at konfigurere møblerne på hjemmesiden
- professionel rådgivning omkring bæredygtig indretning
- indretningshjælp til både små og store indretningsprojekter
- professionel flyttehjælp, levering og montering, der sikrer dig tryghed og sikkerhed for en planmæssig leverance og brugbare møbler
- direkte kontakt til vores indretningskonsulent eller indretningsarkitekt
Vores indretningskonsulenters mangeårige ekspertise er din garanti for gode løsninger til både arbejdsplads indretning, mødelokale indretning, kantineindretning eller komplette løsninger til hele virksomheden.
Få visualiseret jeres idéer og kommende kontorindretning
Det kan sommertider være svært at forestille sig, hvordan den kommende kontorindretning vil se ud i virkeligheden. Og hvordan de farver, møbler og stilarter der er valgt, passer til rummet. Derfor er det rart at få visualiseret hele indretningen inden indretningsprojektet realiseres, så du har en fornemmelse af, hvordan resultatet i sidste ende bliver.
Vores erfarne indretningskonsulenter kan hjælpe dig med at få lavet en 3D-tegning med detaljerne i, så I har noget konkret at forholde jer til. De kan designe præcis den løsning, der passer til din virksomheds behov og ønsker. Kom tættere på jeres drømme med en 3D-tegning.
Ønsker du at se en farvekoordineret, komplet indretningspakke? Så kan du se et forslag her.
Her er eksempler på udfordringer, som vores indretningskonsulent kan hjælpe dig med:

Forbedring af akustikken i rummet
Vi oplever et rum med alle vores sanser. Høresansen er en af dem vi bruger til daglig, og derfor har det en kæmpe indflydelse på vores velvære og produktivitet. I det åbne kontorlandskab hvor der befinder sig mange mennesker, kan der hurtigt opstå meget "støj" fra alle retninger. Støj kan komme fra selv den mindste lyd, da det kan reflekteres i rummet som i en lydbølge. Er der hårde overflader i rummet som fx gulv eller møbler af hårde materialer, så vil lyden give meget efterklang. Her kan polstrede møbler og bløde tæpper hjælpe med at absorbere noget af lyden. Vores indretningskonsulenter kan hjælpe dig med at finde de mest optimale akustikløsninger, som passer til jeres kontorindretning.

Organisering - få styr på dine ting
Det kan hurtigt komme til at rode, hvis du har mange fysiske dokumenter, mapper og kontorartikler liggende på skrivebordet. Har du brug for at tingene skal være lige i nærheden, så kan der være brug for nogle skabe og en udtræksbakke under skrivebordet til nogle af de små kontorartikler. Det kan også være, at der er mange ledninger fremme, så kan en kabelbakke være løsningen, der nemt kan skjule de synlige ledninger, så det hele fremstår mere stilrent. Uanset hvad udfordringerne måtte være, så har vi et bredt sortiment indenfor opbevaringsløsninger, reoler og skabe. Her kan vi med garanti finde en god løsning til din virksomhed.

Effektiv udnyttelse af alle kvadratmeter
Har I et halvtomt kontor, når halvdelen af medarbejderne arbejder hjemme? Eller bruger I kantinen kun til frokostpausen? Så er der utrolige mange muligheder for at skabe en indretning, hvor I kan bruge disse rum mere effektivt og skabe en mere inspirerende indretning. Har I mange forskellige aktiviteter i huset, så kan fleksible møbler være en god løsning. Her kan I hurtigt ændre på indretningen efter behov. Vores indretningskonsulenter kan vise dig nogle forslag til, hvordan din virksomhed kan optimere jeres eksisterende kontorindretning.

Vælg den rigtige belysning
Dit velvære og indeklimaet påvirkes af den mængde lys du får. Vi anbefaler så vidt muligt at kombinere dagslys og kunstigt lys, så du opnår den mest optimale belysning gennem dagen og året rundt. Her kan det også være en god idé med en bordlampe på skrivebordet, så du får noget koncentreret lys omkring dit arbejdsrum. Det er bedst at vælge en lampe med asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset sendes skråt ud til siden. Men det behøver du ikke bekymre dig om, for vores indretningskonsulenter har helt styr på kravene for belysning på en arbejdsplads. Og hvordan din virksomhed opnår den bedste belysning, uanset hvilken rum det drejer sig om.

Ergonomi er vigtigt at have fokus på
Når du sidder på kontoret, kan det hurtigt blive til mange stillesiddende timer foran computeren. Kroppen er skabt til bevægelse, og derfor er det vigtigt at få indført noget bevægelse i din arbejdsdag. Ved at indrette arbejdspladsen mere ergonomisk med de rigtige kontormøbler som fx et hæve-sænkebord, så kan det være med til at øge velværen og produktiviteten hos den enkelte medarbejder. Når vi indretter et rum, så skal det ikke kun være æstetisk pænt. Det skal også fungere for den enkelte medarbejder i hverdagen, og derfor tager vores indretningsløsninger altid hensyn til, hvem det er der skal bruge rummet.

Farver og materialer
Farver og materialer er med til at sætte retningen for virksomhedens indretningsstil og atmosfære. Disse valg kommer også til at påvirke jeres medarbejderes trivsel, og hvordan kunderne oplever jeres virksomhed. Er I fx en virksomhed, hvor bæredygtighed er noget I prioritere rigtig højt? Så vil det være oplagt at vælge naturlige materialer som træ, linoleum og naturens farver som fx grøn, blå og brun.