Ergonomiske og rengøringsvenlige laboratoriestole
Laboratoriestole
Laboratoriestole skal opfylde store krav. De skal opfylde behovet for maksimal hygiejne og nem rengøring. Men de skal selvfølgelig også være gode at sidde på mange timer hver dag - derfor er de ergonomiske krav også en afgørende faktor.
Her er man nødt til at skelne imellem de forskellige arbejdssituationer og det behov stolen skal opfylde for brugeren.
Til generelt laboratoriearbejde kan vi opdele dem i 3 kategorier:
- Arbejde op til 4 timer dagligt og eller med flere skiftende brugere
Laboratoriestolen skal være nemme og stabile at bruge. Stolene må ikke have for mange indstillingsmuligheder. Der skal være nem rengøring og vedligeholdelse. Stor styrke og stabilitet ved mange og forskellige brugere igennem tid. - Arbejde 8 timer dagligt - typisk af den samme bruger i lange perioder
Her skal ergonomi og korrekt indstilling være en væsentlig faktor. Stolen bruges i mange timer og skal kontinuerligt yde den perfekte støtte til brugeren. En forkert indstillet laboratoriestol kan efter få måneder betyde smerter og sygefravær. - Stående arbejde hvor en stå/støtte funktion er vigtig
Stabilitet og støtte for brugeren, så man kan holde til at stå op og arbejde i flere timer. Laboratoriestolen skal være meget stabil og ikke virke usikker for brugeren.
Stolene er typisk nemme at vedligeholde og rengøre. En gang afvaskning med desinficerende rengøringsmiddel, så man nemt kan starte frisk på et nyt semester.
Herunder kan du se 3 laboratoriestole, der passer under de forskellige kategorier. Du kan klikke på "Læs mere" for at komme ind på produktet, eller du kan læse mere om indstilling og vedligeholdelse længere nede på siden.
- Taburet til institutioner
- Tåler alt og kan bruges af alle
- Vaskbart, sort kunstlæder
- ISO 14644-1 certificering
- Industri, laboratorie og renrum
- Individuel tilpasning
Indstilling
Det skal generelt være nemt og intuitivt at indstille sin laboratoriestol optimalt. Håndtagene bør være indenfor rækkevidde og der skal ikke være for mange af dem. Mange stole kan i dag laves næsten uden greb, men med automatiske indstillinger efter vægt. Det gør det nemt for flere brugere og gør rengøring lettere.
Materialer
Polstringen skal være vaskbar med vand, desinficering eller sprit og gerne kunne tåle en dampvask. Stellet i hård fiberplast eller massiv aluminium, som gerne tåler en autoklave. Hjulene med vulkaniseret gummi, således at de er beregnet til hårde industrigulve. Plastic og gummi dele kan laves i PUR gummi som tåler sterilisering og afvaskning.
Vedligehold
De fleste laboratoriestole har 5 års garanti, og har kun et minimalt behov for vedligehold. Men ved gentagen rengøring kan fedt og smøremidler blive fjernet, og stolen vil knage. Dette kan påføres igen med en spraydåse indeholdende flere former for teflon smøremiddel.
Rengøring
Jo mere simpel en stol er opbygget, jo lettere vil det naturligt altid være at rengøre dem. Derfor er det vigtigt at vælge en stol med en enkel opbygning, uden for mange kroge og skarpe hjørner. Ligesom greb skal kunne afvaskes let, da det er denne del der kommer mest i berøring med fingre. Stole med mange greb tager derfor længere tid at afvaske.
Autoklave
Laboratoriestole, der er lavet at kunstlæder, gummi, stål eller aluminium, kan tåle at komme en tur igennem autoklaven. Vær dog varsom med skumgummiet under polstringerne, som ikke tåler høj varme. Ligesom fugten vil tage tid at fjerne, hvis det kommer under kunstlæder-betrækket.
Se alle vores udvalgte laboratoriestole indenfor din branche
Alle vores laboratoriestole er ergonomiske og rengøringsvenlige.
Levetid, holdbarhed og genanvendelse
Laboratoriestole, som er godkendt til erhvervsbrug og/eller ISO certificeret, holder generelt i rigtigt mange år. Der gives 5 års garanti på dem - også til dette hårde brug. Men alligevel ser man ofte, at de står der 20 år senere. Levetiden kan yderligere forlænges ved en simpel ompolstring, da stolen sjældent er slidt op andre steder en på sædet. Disse dele kan relativt let og billigt udskiftes.
Når stolen ikke længere skal bruges, kan de fleste dele sendes til genanvendelse. Polsterdele til forbrændingen for varme genindvinding. Metaldele til genanvendelse ved omsmeltning. Plasticdele til genanvendelse som genbrugsplast til møbelindustrien.