Kontorindretning: 10 tips til indretning af kontoret
Når kontoret skal indrettes, er det vigtigt at have mennesket i centrum. Vi ved fra forskning, at bevægelse giver velvære og påvirker vores arbejdsdag positivt.
1. Akustik - En vigtig del af arbejdsmiljøet
I de åbne kontorlandskaber kan det være en udfordring med akustikken. Her kan man indtænke akustikmøbler og gulvtæpper ind i kontorindretningen for at dæmpe støjen. Der findes et hav af smarte akustikløsninger som f.eks. skærmvægge, der både kan forbedre akustikken i rummet, inddele arbejdspladserne og indgå som et naturligt element i indretningen.
Bonus tip! Prioritér en god støjsvag motor på hæve-sænkeborde i din erhvervsindretning. I storrumskontor kan støj fra hæve- sænkebordets motor være forstyrre arbejdsroen for kolleager.
2. Kontorbelysning er vigtigt for arbejdsmiljøet
God belysning har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Lyset bør tilpasses til den enkelte medarbejders behov og arbejdsopgaverne. Dårlige lysforhold imens man arbejder kan give træthed, hovedpine og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
For at opnå et godt samspil mellem dagslys og kunstlys, kan man anvende armaturer med lyskilder og lysstyring. På den måde kan man opnå optimal belysning gennem hele dagen. Indendørsbelysning består overordnet af grundbelysning fra loftet, fokuslys som bordlamper, og det æstetiske og stemningssættende lys på vægge for en ekstra rumlig effekt
3. Den aktivitetsbaseret arbejdsplads
Igennem en hel arbejdsdag har de fleste af os forskellige aktiviteter, som foregår væk fra det “traditionelle” skrivebord.
Fremtidens arbejdspladser kræver en fleksibel indretning, hvor der tages hensyn til flere forskellige behov og arbejdsprocesser. Udform arbejdspladsen med flere forskellige miljøer og funktioner som f.eks.:
- Aktivitetszoner
- Stillezoner
- Projektzoner
4. Variér dine arbejdsstillinger
Et højdejusterbart skrivebord er den bedste løsning til at reducere de stillesiddende timer. Det er nemt at tilpasse bordhøjden, så den altid passer - uanset om du sidder ned eller står op.
Hæve-sænkeborde fås i forskellige former, størrelser og varianter. Du kan finde et hæve-sænkebord, der passer til netop virksomhedens kontorindretning.
Vidste du at..? Når du rejser dig fra din stol i løbet af dagen, aktiveres de muskler, som tænder for de faktorer, der er essentielle for et godt helbred. Når du sidder ned hele dagen, påvirker det dit helbred negativt.
5. Udstyr kontoret med ergonomiske kontorstole
Skab et ergonomisk arbejdsmiljø ved blandt andet at udstyre kontoret med ergonomiske kontorstole, som kan indstilles efter den individuelle medarbejder.
Vores kroppe er ikke skabt til statiske arbejdsstillinger og de mange stillesiddende timer om dagen. En god ergonomisk kontorstol kan forebygge de typiske arbejdsskader, der opstår ved forkert belastning af kroppen.
6. Clean desk
Kæmper du en daglig kamp med at få medarbejderne til at rydde op på skrivebordene? Så bør du kigge på, hvordan arbejdsstationerne er indrettet.
Kunsten er ikke kun at rydde op og organisere tingene, men det er at sørge for at skrivebordet altid er ryddet, og det er nemt at finde tingene igen.
Gør det nemt for den enkelte medarbejder at rydde op:
- Udstyr bordene med udtræksbakker, så medarbejderne altid har de ting, de skal bruge lige ved hånden
- Stil en papirkurv ved siden af alle borde, så alt skrald hurtigt kan komme væk fra skrivebordet
- Udtræksskabe kan opbevare mapper, dokumenter og fungerer også som rumdeler
7. Gå offline - Visualisér dine tanker og idéer
Når der skal brainstormes nye idéer, eller der opstår et behov for at visualisere idéerne, så kan det være rart at komme lidt væk fra computeren.
Når kontoret indrettes med tavler, så har medarbejderne mulighed for at gå “offline” for en stund. De kan komme helt væk fra computeren og bliver ikke let distraheret af e-mails, notifikationer, osv.
Når der skal brainstormes ved en tavle, så flyver tankerne ikke alle mulige andre steder. Her har man fuldt fokus på at brainstorme med hinanden. Alle kan følge med på tavlen, hvilket gør at alle deltagere bliver inddraget ligeligt.
På billedet ses Mono Mobile whiteboard
8. Skab rum i rum
Et storrumskontor skal kunne rumme forskellige medarbejdere og behov. Når ikke man kan få fire faste vægge, så skal man tænke lidt ud af boksen for finde alternativer løsninger.
Telefonbokse giver mulighed for at afholde fortrolige samtaler, afholde telefonsamtaler uden at forstyrre de andre medarbejdere, eller hvis du blot har brug for noget arbejdsro til at kunne fordybe dig i dine arbejdsopgaver.
Høje akustiksofaer er også gode til storrumskontorer. Det gælder specielt til fysiske og online-møder, hvor det meste af lyden og omgivelserne bliver skærmet af, og man kan afholde sit møde helt uforstyrret.
9. Invitér naturen indenfor
Flere undersøgelser har vist, at grønne planter formindsker stress, øger motivationen og forbedrer indeklimaet væsentligt.
Da vi opholder os hovedsageligt indendørs det meste af arbejdstiden, er indeklimaet ret vigtigt at fokusere på, når medarbejdertrivslen og produktiviteten skal opretholdes.
Fremtidens kontorindretninger behøver ikke nødvendigvis være rene botaniske haver. Bring naturens farver og former ind i kontorindretningen.
Vælg de bedste elementer fra naturen og få det inkorporeret på en en naturlig og hensigtsmæssige måde.
10. Fremtidens kontormiljø
COVID-19 har i den grad sat gang i forandringerne i kontorlandskabet. Vi har været tvunget til at gentænke de traditionelle kontormiljøer, hvor vi er gået fra en standardløsning til en mere aktivitetsbaseret indretning.
Hybrid work
Flere arbejder hjemmefra i et mindre eller større omfang.
Her kan man sagtens bruge hjemmekontoret strategisk og indtænke remote working sammen med jeres kontorindretning.
Her skal formålet med at samles fysisk i den grad defineres og understøttes på arbejdspladsen.
Free-seating
Når flere arbejder hjemmefra, så opstår der masser af tomme pladser på kontoret. Det har gjort, at flere virksomheder har været nødt til at gentænke hele deres kontor-setup.
Derfor har mange virksomheder gået væk fra tankegangen med det faste skrivebord til delearbejdspladser.