Kontorindretning på den nemme måde

Coronavirus: Hvad er mine rettigheder som ansat?

Sidst opdateret: 11 Dec 2020
Få svar på de 7 ofte stillede spørgsmål om corona og arbejdsplads

Hvordan skal man forholde sig som medarbejder i under Corona krisen? Her har vi samlet de 7 mest ofte stillede spørgsmål om coronavirus og arbejdspladsen


ur ikonLæsetid: 5 min.

De fleste virksomheder vil komme til at mærke de økonomiske konsekvenser ved den globale corona-krise. Mange medarbejdere er blevet sendt hjem uden mulighed for at arbejde, mens andre kan arbejde hjemmefra, eller i det omfang det nu er muligt.


Men hvordan skal du som medarbejder forholde dig til både corona og arbejdspladsen? Hvad er dine rettigheder? I denne blogindlæg giver vi dig et godt overblik.


1. Det ikke muligt for mig at arbejde hjemmefra, men min arbejdsgiver vil sende mig hjem. Har det nogen betydning for min løn?

Myndighederne har opfordret arbejdsgiverne til at lade lønmodtagere, der kan, arbejde hjemme. Dem, der ikke kan arbejde hjemme, kan hjemsendes.


Du er berettiget til løn, hvis din arbejdsgiver har sendt dig hjem. Men du skal så vidt muligt stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af dit arbejde hjemmefra.


2. Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel.


Når der tales om særlige omstændigheder kan ovennævnte varsler fraviges. Særlige omstændigheder kan være driftsforstyrrelser, som virksomheden ikke kunne forudse. I denne situation, hvor virksomhedens drift påvirkes i væsentlig grad på grund af coronavirus, kan det ikke afvises, at det er muligt for arbejdsgiver at pålægge dig at holde ferie med forkortet varsel. 


Dette gælder dog ikke, hvis du har mulighed for at arbejde hjemmefra.


Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om din arbejdsgiver kan varsle ferie med kortere varsel. Kontakt venligst din fagforening, og forhør dem om deres anbefaling, hvis du er havnet i denne situation.


3. Kan jeg nægte at møde på arbejde af frygt for smitte risiko? 

Som udgangspunkt kan du ikke nægte at møde op på arbejde af frygt for at blive smittet med corona-virus. Det kan medføre en berettiget bortvisning, da det er ulovlig udeblivelse. Hvis der er konkrete forhold på arbejdspladsen, der gør du føler dig utryg, opfordrer vi dig til at gå i dialog med din arbejdsgiver, om hvordan I bedst løser det. Eller om det er muligt at arbejde hjemme.

På alle arbejdspladser med fremmøde skal arbejdsgiveren naturligvis overholde de gældende restriktioner, når det handler om afstand, plads, håndsprit, smitteafskærmning osv.


4. Kan jeg kræve at arbejde hjemme? Og hvad med pasning af børn?

Hvis du normalt ikke arbejder hjemme, så kan du kræve at arbejde hjemmefra, hvis du har aftalt det med din arbejdsgiver.


Har du børn, så skal du som udgangspunkt selv finde pasning til dit barn. Du er forpligtet til at arbejde, selvom du ikke kan finde pasning til dit barn. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, når statsministeren lukker skoler og dagsinstitutioner ned for at forhindre risiko for spredningen af corona-virus. Hvis det ikke er muligt, at få dine børn passet, så spørg din arbejdsgiver ad om du kan arbejde hjemmefra eller tage børnene med på arbejdet. Er det heller ikke muligt, kan du forsøge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at afholde ferie, holde fri uden løn eller anden kreativ løsning.


Som en delvis mulighed kan du anvende nødpasning nogle steder. Men det bliver op til den enkelte kommune, der afgør, om et barn har krav på den særlige pasning.


5. Kan min arbejdsgiver omlægge min allerede aftalt ferie?

Nej, det er ikke muligt for din arbejdsgiver at ændre en aftalt ferie medmindre, at der er tale om en force majeure. Hvis din arbejdsgiver vil omlægge eller annullere din aftalte ferie, så skal du kontakte din fagforening.


6. Kan min arbejdsgiver pålægge mig at afvikle flex/afspadsering/feriefridage?

Ja, det er muligt for din arbejdsgiver uden varsel at pålægge dig at afvikle flex, feriefridage eller afspadsering af eventuelt optjent overarbejde.


Fremgår det af din kontrakt, overenskomst eller arbejdsgivers retningslinjer, at feriefridage følger ferielovens regler om restferie, kan arbejdsgiver stadig at afholde dagene. Arbejdsgiver skal dog give et varsel på minimum 1 dag.


7. Hvad gør jeg hvis jeg bliver ramt af karantæne?


Både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) har meldt ud, at ansatte i karantæne får fuld løn. Men kræver dog følgende forudsætninger:


Hvis du bliver pålagt karantæne eller isolation af en læge eller myndighederne, kan du ikke møde på arbejde. Normalt har du ikke pligt til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du er syg med. Men myndighederne anbefaler, at du bør give din arbejdsgiver besked over mail eller telefon om dette og tilbyde at arbejde hjemmefra. Dette vil give din arbejdsgiver mulighed for at tage fornødne foranstaltninger for at hindre yderligere spredning af sygdommen. 


Arbejdsgiver kan dog kræve en lægeerklæring eller dokumentation for, at du skal i karantæne, og dette vil du kunne få via din egen læge.


Hvis du er smittet med coronavirus, er du syg og har som funktionær krav på løn.


Hvis du er ramt af karantæne uden at være smittet med coronavirus, så kan din ret til løn afhænge af, om karantænen skyldes en forretningsrejse eller en privat ferie. Hvis karantænen skyldes en forretningsrejse, har du krav på løn. Hvis karantænen skyldes en privat ferie, har du som funktionær formentlig også krav på løn, medmindre du på trods af Udenrigsministeriets rejsevejledning har rejst til et udsat land/område.


For yderligere spørgsmål, henviser vi dig til din egen fagforening.